Behovet for dataudveksling mellem produktion og økonomi/planlægning bliver løbende større. Planlægningen stiller krav til at kende den aktuelle kapacitet overalt i produktionen for at kunne
handle i tilfælde af driftsstop og flaskehalse. Der stilles krav til tilbagemelding om råvare-, energi- og tidsforbrug. For at opnå certificeringer stilles der krav til sporing og logning af produktflow.
Det nye kommunikationsmodul PLCSQL Link fra ALSMATIK A/S kan med sin enestående fleksibilitet tilpasses kundens specifikke IT-miljøer og sikrer på denne måde en kortere og automatiseret vej til processtyring. Mulighederne for samspil med ERP systemer, som f.eks. SAP, C5 eller Axapta gør kapacitetsplanlægning og -styring lettere. Samtidig kan ensartede produktionsprocesser og samme kvalitetsniveau opretholdes
og f.eks. R&D analyser foretages direkte.
Kommunikationsmodulet PLCSQL Link anvendes til et nyt globalt system hos en virksomhed med produktionsfaciliteter i flere lande, hvor det håndterer data for funktionstest af virksomhedens
produkter, og er medvirkende til at opnå et ensartet kvalitetsniveau globalt. Se mere information under Referencer
|
Kommunikationsmodulet PLCSQL Link anvendes til direkte kommunikation mellem database (SQL) og styringsenhed (PLC) til brug i nye anlæg såvel som til optimering af eksisterende anlæg i industrien. Det nye modul sikrer ukompliceret, uafhængig, driftsikker og fleksibel datahåndtering til og fra produktionen.
Den direkte kommunikation resulterer i driftsikkerhed og mulighed for en meget hurtig reaktionstid
ved produktionsafvigelser, hvilket i sidste ende betyder sparede penge. Modulet kan anvendes i alle Siemens S7-PLC'er med netværksport uden
brug af specielle moduler.
Fakta om PLCSQL Link
- PLCSQL Link består af færdige SIMATIC STEP7/TIA programblokke,
som kan anvendes i hele Siemens SIMATIC S7 PLC-familien.
- Kompatibel med ET200S CPU, S7-300, S7-400, S7-1200, S7-1500 og WinAC soft-PLC.
- Ingen ekstra hardware, blot en normal Siemens PLC med netværksport/-kort
- Kommunikation direkte med server som SQL Client - ingen drivere, ingen OPC
- Ægte 2-vejs kommunikation. Både logdata og receptdata.
- Testet med Microsoft SQL Server 2000, 2005, 2008, 2012, 2014, 2016, 2017, 2019, 2022 og MySQL 5.5/5.6 (begrænset funktionalitet med MySQL)
|